Om Funky Monkey Park

Klatreparker er i de seneste år blevet mere og mere populære i Danmark. Efter at der over de sidste 20 år er blevet bygget over 2000 parker i Europa, og mange danskere har mødt disse parker på ferier udenfor Danmark, er der langsomt kommet skred i tingene. Jeg er selv stødt på parkerne på talrige ferier i Europa eller i forbindelse med konferencer vedrørende klatring og teambuilding. 

Jeg byggede min første lille park med 3 baner og 20 elementer helt tilbage i 2001, og den navngav vi Monkeytrail. Det var lidt for sjov, og hvert år havde vi en del gæster – men ikke voldsomt. Derfor satte jeg mig for at søge efter partnere for at skabe grundlaget for at bygge nogle store, fantastiske klatreparker. Det tog nogle år, men i løbet af 2010 faldt tingene på plads, og et lille team af investorer kunne kaste sig ud i projektet.

I 2011 tog vi skridtet fuldt ud og byggede vores første store park midt i Odense. Efter lang tids søgen efter den perfekte placering, kunne vi endelig komme i gang. Vi valgte at kalde parkerne for Funky Monkey Park, som i dag er blandt de allerstørste parker i Danmark. Det blev til hele 7 baner og hele 85 udfordringer midt i Odense. Efter den store succes fulgte vi op med en park i Kolding. Hylkedalens vilde istidskløfter og smukke natur, skaber her kulissen for en park der dækker ikke mindre end et areal på 12 fodboldbaner med 6 baner og 60 forskellige forhindringer.

Med venlig hilsen
Søren Madsen – Direktør for Funky Monkey Park A/S

Når du har købt din billet

Når du vil i Funky Monkey Park har du to muligheder. Du kan enten booke tid her på hjemmesiden, eller du kan møde op i en af parkerne.

Vi anbefaler, at du booker tid her på hjemmesiden, da du så er sikret at der er plads i parken. Herudover modtager du også en onlinerabat ved at booke online.

Når du har lavet din reservation møder du op i parken, hvor du bliver modtaget af en instruktør. Instruktøren hjælper dig med at komme i klatreselen og giver dig sikkerhedsanvisninger og en introduktion til banerne.

Efter introduktionen giver din klatrebillet dig adgang til klatrebanerne i 3 timer.